Наши партнеры:
Nyheder

Arbejdsweekend - Fotos

Fotos fra arbejdsweekend april 2019
Klik på billederne for større visning
Foto: Karen Margrethe Gabel

Standerhejsning 2019 - Formandes tale & billeder

IMG 0468

Velkommen til standerhejsning 2019.

De nattergale har en sang, der hedder: ”Uha da da”. Teksten starter med: ”Der blæst' en vældig vind den daw ud' fra vest”.
Nu kommer vinden godt nok fra nord i dag. Men blæser gør det så sandelig.
Men lyset er med os igen, og vi er klar til at gå på vandet. Det er vi mange, der har glædet os til. Dog må kajakkerne vente, til vandet bliver 10 grader varmt, hvis man ikke har en tørdragt. Men det kommer jo hurtigt. Til dem, der går ud allerede nu i inriggerne, så husk at tage højde for vind og vejr.
Broen er allerede oppe og en stor tak til det gode brohold for denne indsats. Den kommer ikke ud og ind af vandet af sig selv.

Hvis I kom ned af trappen, så håber jeg, I har lagt mærke til, at der er kommet nogle nye trin, og at gelænderet er udskiftet. Det trængte vi så sandelig til. Jeg ved ikke, om det er, fordi det er Jørgens sidste sæson som materielforvalter, eller hvad der har stukket vedligeholdelsesholdet. Men de har virkelig haft travlt med både det ene, andet og tredje. Lakering af både, reparation af kajakker, ny dør, ny væg i omklædning. Mange tak til jer alle for det arbejde.
Det er dejligt med alle de frivillige kræfter, der er i klubben. Og nu vi snakker frivillige kræfter, så kunne jeg godt bruge 8 friske til at bære de 4 ergometre ned fra skolen til klubhuset i dag. Tak.

Læs mere: Standerhejsning 2019 - Formandes tale & billeder

Pontonerne er taget op

Nu er er det næsten vinter, for broholdet har endnu en gang taget pontonerne op og lagt dem i venteposition til næste sæson.

Tusind tak for indsatsen. Uden den var vi ilde stedt.

Karen Margrethe

Klik for større visning


Foto: Karen Margrethe Gabel

Rosæson 2019

Starter med vores standerhejsning søndag. 31 marts kl. 14:00.

Se vores aktivitetskalender når den kommer.

Roer du inriggere og ikke allerede er på et fast hold, så kontakt Lisette Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Er du frigivet kajakroer, må du ro fra standerhejsning til standerstrygning. Fra solopgang til solnedgang.

Dog skal du være meget opmærksom på vandets temperatur, da dette giver visse restriktioner. Ved temperature under 10º skal du bære tørdragt. Fra 10º og til 15º vil en våddragt være anbefalet. Beklædningen skal tilpasses de aktuelle vejrforhold pga. kuldepåvirkning, se folderen ”Værd at vide om kulde og beklædning til søs” her. Ligger også i klubhuset. Se i øvrigt vores reglement her.

Vil du have genopfrisket dine færdigheder eller ikke frigivet endnu, så starter vi op med en svømmehalstur før vi går på fjorden. Læs mere her.

Er du ny og gerne vil lære at ro turkajak eller i inriggere – så velkommen til.

Du skal kunne svømme, som inriggere 300m, som kajakroer 600m. Svømmebevis skal forevises ved indmeldelse og må ikke være ældre end 2 år. Svømmeprøven kan aflægges sidst i april mdr. hvor klubben har lejet Maglegårdsbadet eller i en offentlig svømmehal. Snak med livredderen før du begynder at svømme, han/hun skal attestere dine svømmede meter. Kan også aflægges i fjorden ved klubhuset – dog i noget køligere vand.

Som kajakroer må du ikke lide af en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidsthedstab.

Være minimum 12 år. For deltager under 18 år og umyndige over 18 år, kræves forældres / værges tilladelse. Ingen børn uden også forældredeltagelse. Ingen maksimum alder. Vi er mange senior i både kajak og inriggere.

At udføre redningsøvelser i kajak, kræver nogen adræthed og styrke i hele kroppen, ligegyldigt hvilken vægt du har. Af hensyn til belastningen af klubbens skolingskajakker har vi sat 100 kg personvægt som maksimum, men lad os se dig an hvis du er tæt på grænsen.

Skoling starter op i begyndelsen af maj måned, men kontakt os allerede nu, da holdene hurtigt bliver fyldt op. Se mere under punktet medlemmer / nye medlemmernye medlemmer her på hjemmesiden.

Inriggere: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kajak: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Standerstrygning 2018

Det stormede ikke, det sneede ikke, det blæste og regnede kun lidt, så det var nådigt sluppet.
Vi var 25, der mødtes til sæsonafslutningen. Erik formand holdt talen, hvor vi kunne huske tilbage på en fantastisk sæson med det bedste rovejr, man kunne ønske sig, rigtig mange roede kilometer og
gode oplevelser.
Inger, vores dejlige husforvalter, strøg standeren, og så var der kaffe, fin chokoladekage og Kirstens herlige kringle.

En rigtig god eftermiddag.

Karen Margrethe

Klik for større visning


Foto: Karen Margrethe Gabel

Underkategorier