P.g.a. corona-situationen er opstarttidspunktet af sæsonen stadigvæk lidt usikkert.
Ror du inrigger og ikke allerede er på et fast hold, så kontakt Lisette Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Er du frigivet kajakroer, må du ro fra standerhejsning til standerstrygning. Fra solopgang til solnedgang.
Dog skal du være meget opmærksom på vandets temperatur, da dette giver visse restriktioner. Ved temperaturer under 10º skal du bære tørdragt. Fra 10º og til 15º vil en våddragt være anbefalet. Beklædningen skal tilpasses de aktuelle vejrforhold pga. kuldepåvirkning, se folderen ”Værd at vide om kulde og beklædning til søs” her. Ligger også i klubhuset. Se i øvrigt vores reglement her.
Vil du have genopfrisket dine færdigheder eller er du ikke frigivet endnu, så starter vi op med en svømmehalstur, før vi går på fjorden. Læs mere her.
Er du ny og gerne vil lære at ro turkajak eller i inrigger – så velkommen til.
Du skal kunne svømme, som inrigger 300 m, som kajakroer 600 m. Svømmebevis skal forevises ved indmeldelse og må ikke være ældre end 2 år. Svømmeprøven kan (forhåbentlig) aflægges først i maj måned, hvor klubben har lejet Fløngbadet eller i en offentlig svømmehal. Snak med livredderen, før du begynder at svømme. Kan også aflægges i fjorden ved klubhuset – dog noget køligere vand.
Som kajakroer må du ikke lide af en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidsthedstab.
Du skal være minimum 12 år. For deltagere under 18 år og umyndige over 18 år kræves forældres/værges tilladelse. Ingen børn uden også forældres deltagelse. Ingen maksimumalder. Vi er mange seniorer i både kajak og inriggere.
At udføre redningsøvelser i kajak kræver noget adræthed og styrke i hele kroppen, ligegyldigt hvilken vægt du har. Af hensyn til belastningen af klubbens skolingskajakker har vi sat 100 kg personvægt som maksimum, men lad os se dig an, hvis du er tæt på grænsen.
Skoling starter op i begyndelsen af maj måned, men kontakt os allerede nu, da holdene hurtigt bliver fyldt op. Se mere under punktet medlemmer/nye medlemmer her på hjemmesiden.
Inriggere: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kajak: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kære alle medlemmer.
På grund af Coronavirus vælger vi at aflyse alle aktiviteter på ubestemt tid. Vi bakker op om de anbefalinger og påbud, som myndighederne har udsendt.
Standerhejsning er pt. udsat, indtil vi har et klart overblik over, hvad der anbefales.
Lad os håbe, vi hurtigt kan komme ud af denne her situation, så vi kan genoptage vores dagligdag.
Der er selvfølgelig standerstrygning
SØNDAG D. 27. OKTOBER KL. 14.00
Kom – så kan vi sammen fejre den gode sæson og glæde os til den kommende.
- Og husk sommertiden også slutter nu.
Vi var 15, der nød vejr og vind, Eriks tale og Kirsten, der på alles vegne strøg standeren for i år.
Og så var der varme, sang, æblekage, kaffe og kage.
Vi ses på vandet til foråret.
Karen Margrethe
Klik for større visning
Så er klubbens nye elektroniske låsesystem sat i drift.
Indtil videre vil der være adgang både med den blå nøgle og med den nye nummererede røde nøglebrik. Det forventes, at brugen af den blå nøgle stopper pr. 1. juli 2019.
De af jer, der allerede har fået udleveret en blå nøgle, kan få denne byttet til en nummereret rød brik.
Kajakroere under oplæring får i forbindelse med frigivelse udleveret en rød brik uden beregning, da betalingen for den indgår i kursusgebyret.
Alle andre medlemmer kan få udleveret en rød brik mod betaling af 50 kr.
Ved udmeldelse af klubben skal nøglebrikken leveres tilbage til klubben.
For at kunne få udleveret en nøglebrik skal man have betalt sit kontingent samt have gyldigt svømmebevis, hvis man deltager i aktiviteter på vandet.
Vi forsøger at arrangere ombytning og udlevering i forbindelse med sædvanlige rodage og -aftener, og kontaktpersoner vil normalt være:
Erik Borup, Lisette Jørgensen, Boye Larsen, Lone Askirk og Jørgen Grastrup.
Der kan også træffes individuelle aftaler direkte med Jørgen Grastrup.
Systemet kan undtagelsesvist bruges med en 4- eller 6-cifret PINkode, som kan fås ved personlig henvendelse til nøgleansvarlig (Jørgen Grastrup). (ruges ved besøg fra andre klubber og lignende.
Brugen af det elektroniske system er simpel. Før den røde brik op til tastaturet til venstre for døren, og systemet vil åbne for adgang og være åbent et stykke tid, før det låser igen.
Bruger du en tildelt PINkode i stedet for en nøglebrik, afsluttes koden med #.
Skal du ud, så tryk på vippekontakten til højre for døren. Kan også åbnes manuelt på drejeknap på indvendig side af dør. (Drej med uret)
Bruger du en forkert brik eller en forkert PIN kode, så blokeres systemet ved fjerde forsøg og er herefter spærret nogle minutter.
Bruges den manuelle frakobling på låsekassen/låsesystemet, så husk på at tilkoble systemet igen, når frakoblingen ikke længere skal bruges.
Sidste person, der forlader klubhuset, er ansvarlig for, at huset er lukket og aflåst!
Oplever du problemer med brugen af nøglebrikken, så kontakt nøgleansvarlig.
Jørgen Grastrup
Pt. nøgleansvarlig
Mobil 30644623