Søndag d. 29. oktober mødte 19 personer op for at deltage i standerstrygningen.
Det blev en ret dramatisk dag, for vi havde en ekstra gæst, nemlig stormen Ingolf.
Vi plejer at stå på forpladsen for at høre talen og se strygningen. Men halvdelen af pladsen havde bølgerne erobret, og stormen ville kvæle talen, så vi rykkede inden døre for at høre den. Dan skulle stryge standeren, så han, Boye, Anders, Kim – og fotografen - kæmpede sig igennem seancen.
Ind til kaffen.
Men så lyder det nede fra bordenden mod havet:
”Jørgen, har du et frimærke?”
Pontonbroen havde revet sig løs og lå nu og vippede faretruende omkring kun en enkelt vaklende midterstolpe.
Nu var ”gode dyr rådne”, - det er ikke sjovt at lade den sejle af sted mod ukendt mål.
Men vi er heldigvis godt forsynet med handlekraftige folk i klubben.
”Har vi noget reb?”
Og så gik Erik, Jørgen og Anders i funktion. Se bare billederne.
Erik tog den hårde tørn, smed bukserne og forsynet med reb, livline og redningsvest stred han sig ud til ”flygtningen” og fik fæstnet rebet. Det job var vist ikke lige med i arbejdsbeskrivelsen for formandsposten.
Så nu ligger broen fortøjet til en af flagstængerne, og lad os håbe, den bliver der, til det bliver muligt for broholdet at hente den op.
Karen Margrethe Gabel
Billeder klik på Læs mere
Klik for større visning