Наши партнеры:
Nyheder

Lindenborg Roklub på tur

OBS: Forkert mailadresse for tilmelding har været sendt ud på mail. Korrekt adresse er : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vil du med ud og opleve noget nyt vand? Så er her muligheden. Den første onsdag i hver måned i rosæsonen, tager vi ud og besøger en anden roklub. Alle kan være med i robåde, når bare man er frigivet. For kajakkerne gælder der følgende: Du skal have EPP2 og have lavet redningsøvelser i indeværende år (kan klares når vi skal i svømmehallen).

Vi låner robåde der hvor vi kommer frem, men tager kajakker med fra vores egen klub, hold øje med hvilke der skal bruges til undervisning i maj/juni.

 

Vi mødes der hvor vi skal være klokken 18.00, så vi kan få instruktion om området og vi kan nå at ro en tur. Der er ikke lagt en fast plan for længden af turene, det kommer an på dem der melder sig til turene. Det kræver at klubbens langtursstyrmænd træder til, så vi kan ro selv.


Jeg vil gerne have en tilbagemelding så hurtigt som muligt, så vi kan få bestilt både, der hvor vi skal være. Seneste tilmelding er 7 dage før vi skal afsted.

 

Turene er som følger:
6/4-2016. Holbæk Roklub. Årets første tur.

4/5-2016. KR´s (Københavns Roklub) afdeling i Hammer Bakker ved Orø færgen.

8/6-2016. Roskilde Roklub

6/7-2016. Sorø Roklub

3/8-2016. DSR (Danske studenters roklub) i København. Vi skal ud og prøve Coastal både, der vil være instruktion i denne bådtype.

7/9-2016. Ringsted Roklub. Her kan vi nok låne kajakker.

5/10-2016. Frederikssund Roklub. Årets sidste tur.

Tilmelding til Erik Borup på, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil: 2162 4805. Der vil også være en seddel i roklubben.

 

Jeg ser frem til at vi sammen kan få nogle hyggelige ture på vandet, hvor vi også bliver rystet lidt sammen, da vi jo kommer til at ro sammen med andre end dem vi plejer.

 

Håber I bakker op om initiativet.


Med venlig hilsen

Erik Borup

Næstformand