Løbsberetninger/Resultater

Lindenborg Roklub med i DM i Coastal

For første gang i 25 år er Lindenborg Roklub med som deltager i et danmarksmesterskab, nærmere bestemt noget så eksotisk som DM i Coastal i Rødvig, Stevns. Formand Erik Borup og rochef Lisette B. Jørgensen, fik et skørt indfald et par uger inden DM i Costal skulle afholdes, skørt fordi klubben ikke er i besiddelse af nogen Coastal både!! Så det blev noget småt med træningen inden; en enkelt længere træningstur i Holbæk hvor der blev lånt en Coastal båd. Og med en aftale om lån af en Coastal båd til selve konkurrencen, tog Erik, Lisette og supporter afsted til Rødvig, lørdag morgen d. 1 september.

Det skal da lige nævnes, at det er var selvsamme Lisette, der sidst repræsenterede klubben ved en konkurrence for en smule mere en 25 år siden! Så det er ikke for sent for alle os andre og vi blev da også opfordret til at deltage i langturskaproning i inrigger, vistnok 12 og 25 km discipliner.

Godt ankommet i Rødvig, startes der med et deltagermøde med gennemgang af bane og regler osv. Og så er det ellers bare at komme i gang. Erik og Lisette er i sagens natur tilmeldt mix 2'er Coastal, der med 9 tilmeldte både ligger som den sidste disciplin om eftermiddagen. Så der var masser af tid til at se hvordan det hele foregik og hvad der skulle tages i agt for, på den 3 km lange, noget skæve sekskantede bane, der skulle rundes to gange. På ca. 30 minutter!
I betragtning af den manglende træning, deltagelse af flere OL deltagere og DM vindere, er forventningen om en podieplads ikke eksisterende og bare at være en del af feltet en smule tvivlsomt.

start

Men uanset dette går starten og der knokles derudaf, og det ser ikke helt dårligt ud og ved runding af den første bøje ligger de som otter. Men, men, som set fra de tidligere løb, får selv de bedste problemer ved den tredje bøje, hvor der skal vendes op imod den smule vind der er. Flere fik en ubændig trang til at stikke mod Sverige istedet for at holde sig på banen; Erik og Lisette ligeså og det gjorde at de rykkede en plads ned.

baadro

Denne plads, og ikke mindst afstanden op til dem foran, blev holdt resten af banen igennem. Så selvom det blev til en sidsteplads, lidt som forventet, kunne de alligevel godt blande sig og følge med feltet; der endte med en spredning på ca. 4 minutter.
Så med den oplevelse indenfor vesten kunne de godt agere som vindere!

Og hermed en opfordring til klubbens medlemmer om at prøve lidt af disse ting af; og i betragtning af aldersfordelingen i klubben er der også 50+ kategorier, hvor den blotte deltagelse giver en næsten sikker podieplads! Ihvertfald indenfor Coastal, der stadig er ny i DM regi og mangler flere deltagere i nogle kategorier.

podiebaad