Løbsberetninger/Resultater

Dialogfortælling om Skuldelevturen

Fortalt af en begynder (Dan) og en ældre dame (Karen Margrethe)

 

                                 Klik på billedet for billedegalleri

Skuldelevtur

(Dan) Vi var en lille flok på 8, fordelt på en inrigger med Lisette, Annette, Inger, Peter og Dan og tre kajakker med Lone, Niels Jørgen og Karen Margrethe, der tog turen til Skuldelev en kølig lørdag formiddag.
Vejret var dog stille og fint, og vi i inriggeren måtte hurtigt smide noget af overtøjet. Styrmanden satte kursen mod nord på den østlige side, mod Bognæs. Der blev korrigeret lidt på kursen undervejs af Overstyrmanden, da vi nåede mere ukendt farvand. Det ser jo tilforladeligt ud, det vand, især når der er højvande.
Bognæs blev rundet i fin stil med kurs mod øst og ude af det lokale farvand, vi (begyndere) normalt holder os i, fulgte vi nu sejlrenden.
Frokosten skulle være i Sønderby, og det er jo lige før, at vi roede forbi, da vi nu fulgte sejlrenden; men også kun lige før.
Vi fandt vejen ind og fik kringlet os ind til 'indermolen' og lagde til der. Mens vi spiste frokost, spejdede vi efter kajakkerne, og ja, tre prikker dukkede op, og overraskende kort efter lagde de til på den meget lille strand, lige ud for spisebordet!!

 

(KM) Og vi havde redet på bølgerne med rygvind  direkte til Færgeodde med kort drikkepause i bådene, videre med samme kurs og deraf følgende rygvind lempeligt og nemt tværs over med et kryds på 3 km til Sønderby. Frokost ved stambordet, mens vi vinkede til inriggerne.

 

(Dan) Vi kunne lige nå at udveksle beretninger, inden rofolket stak af igen mod sejlrenden mellem herredet og Eskilsø. Der er ret smalt. Derfra og videre nordpå til hytten var bare ro, ro, ro din båd, indtil vi nåede lidt syd for Skuldelev og lagde til ved bredden ved en lille bådebro.
Alt vores habengut blev trillebøret op til hytten, hvor vi fik os en kop te og kaffe, inden vi skulle af sted igen! Ahh, så kom regnen, så kan vi blive og slappe lidt af og få noget af mørheden i kroppen til at falde lidt.

 

(KM) Vi hilste på de lokale, smed en lokal hund ned fra madpakkerne på bordet og afsluttede frokosten. Af sted langs den smukke kyst til Selsø Hage og for afvekslingens skyld op langs Eskilsø, tæt på Jyllinge Holme med kik til Lilleø (altså den rigtige og ikke den derhjemme) – og så ind til Østby og kaffen. Vi kunne se en større byge trække op nordpå og fik selv en pæn sjat, men Lone kender områdets folk, så vi var så heldige at blive budt indenfor i et fint lille hus.
Vi sendte en venlig tanke til inriggerne, mens det regnede pænt meget, men fandt siden ud af, at de også var inden døre.

 

(Dan) De mere erfarne roere havde aftalt at tage et lille smut til Frederikssund. Frederikssund! Var der ikke langt nok til Skuldelev?!
Regnen holdt op, solen kom frem, ingen vind, ingen bølger, ingen undskyldninger; i med årene igen og derudaf.
I følge kortet var der kun 4 km i fugleflugtslinje, men den fulgte vi naturligvis ikke, stik øst ud i sejlrenden, slingre lidt derudaf nordpå, så det blev 7 km. i stedet, dejligt! Og vi skal samme vej tilbage! Men det var skønt vejr, og man blev hurtigt varmet op, så ømheden forsvandt.
Skal lige huske at sige, at Dankort og gode gammeldags mønter kan sagtens tåle vand, så dem kan man godt have i lommen, så man kan betale for isen på Route 66 lige under broen til højre i Frederikssund. Fin lille strand hvor man kan vade i land, en meter eller to væk. Åh ja, og isen kunne så nydes, også på hænderne, hvor det kølige kunne jage de begyndende vabler væk.

 

(KM) Sidste stræk til Skuldelev, hvor Henrik (min mand)tog imod. Op med kajakker og bagage. Inriggerne var ikke kommet endnu, men i hytten var Flemming og Kirsten med sit nybrækkede ben. Dejligt, at Flemming havde hende med,  hun hører til sådan en tur.

 

(Dan) Vel tilbage i Skuldelev, hvor kajakfolket også lige var kommet til, fik vi ved fælles hjælp slæbt inriggeren tyve meter op på sin soveplads og resten af udstyret op til hytten, hvor vi blev mødt af en munter, men skadesramt, Kirsten, der straks hev ned i bukserne for at vise os, de trætte 'søfolk', sit velhelende damelår, man bliver jo helt konfus!
Kirsten, Flemming og senere Henrik kom til for at hygge med sine kære, og os andre; så det er også en mulighed!

 

Der blev lavet mad, grillet og hygget i fælles flok, super dejlig mad og med æblekage til dessert, bare lige for at sikre, at sulten nu var stillet. Det var den, så resten af æblekagen blev gemt til morgenmaden.
Frisk luft, motion og en fuld mave kan jo gøre enhver døsig, så køjerne blev ikke fundet for sent. Til gengæld var det også tidligt op, nogen kan bare ikke sove længe, eller bare lade som om!

 

Efter morgenmad, opvask, rengøring, blev der uhøjtideligt sagt farvel til hytten og goddag til hjemturen. Osvald inrigger blev igen ved fælles hjælp slæbt andre tyve meter ned til vandet. Kajakkerne kommer på magisk vis selv i vandet!
Dagen var mere skyet og lidt køligere, så styrmandsposten er en kold fornøjelse. Pudsigt nok glemmer ens ømme krop hurtigt ømheden under roningens rolige rytme, der heldigvis også jager kulden væk.
Mod Eskildsø blev det ellers rolige vand noget mere oprørt, især farvandet nord for Bognæs hen mod Gershøj og lidt sydefter. Det giver lidt andre udfordringer til roningens kunst at få årerne i og særligt op af vandet igen.
De fleste vandsprøjt ind i båden skyldtes, at årerne fik skåret toppen af nogle af bølgerne og smidt den ind over båden, et par andre bølger klarede på egen hånd at komme om bord.
Det kan undre, hvor de bølger kom fra, der var kun lidt vind, men måske fordi den kom fra øst og den bredeste del af fjorden er fra Jyllinge siden til Gershøj.
Frokost blev indtaget i Gershøj havn, ikke noget kroophold her!
Tankerne gik til kajakfolket ,der nu måtte være ude i bølgerne og regnen, der efterhånden kom nærmere. Så af sted igen sydover på den nu velkendte rute, hvor de kære bølger først aftog, da vi nærmede os Lyndby, hvor der bliver smallere. Vel inde på land ved Lindenborg kunne vi kun stå og se ud på fjorden på det næsten spejlblanke vand og tænke på, hvor de pokkers bølger nu var blevet af! Ikke en ærlig landkrabbe ville tro på vores bølgende genvordigheder en time tidligere.

 

(KM) Vi kom af sted alle næsten samtidigt. Vi havde forventet at stå op til regn, men vejret var fint og tørt.
Vi vinkede farvel til Henrik og roede i mere og mere uroligt vand forbi Østby uden kaffe og kendte folk og sprang også Sønderby over, for dønningerne kunne mærkes nu, så den bedste plan var at nå Færgeodde hurtigst muligt inden eventuel regn og mere blæst, - ud fra : ”Vi ved, hvad vi har og ikke, hvad vi får.”
Lone og Niels Jørgen lagde en rute fra Selsø Hage mod Ægholmrevet for at bevare rygvinden længst muligt, videre i læ af revet og endelig  til Færgeodde med delvis rygvind. Jeg fik udvidet mine grænser med stor støtte fra en meget observant Lone. Tak for det.
Den byge, vi havde set over Lyndby, nåede os til vores velfortjente frokost på odden,
Men den var fredelig og drev over, da vi tog videre i mere og mere roligt vand, til sidst næsten havblik og med landing ”hjemme” i fin tid.

 

(Dan) På begynderturene skiftes der (nu) normalt position i båden, så alle får prøvet alle positioner. Det er en rigtig god ting, dels får man en lille pause, så evt. ømhed lindres, og dels er der forskel på, hvordan hver enkelt åre føles og opfører sig, og dermed 'slides' ens hænder, arme og krop anderledes.
Med denne noget længere tur fra Lindenborg til Skuldelev via Frederikssund nåede vi først en fuld rotation, da vi til sidst havde nået Skuldelev. Så det var noget længere 'stints', end vi begyndere er vant til. Men med en støt og rolig kadence var det ikke noget problem. Det er tværtimod mere zen og mindfulness-agtigt, da man bare kan falde ind i rytmen og ellers træde til og suge indtryk undervejs.

Det blev til en tur på 58 km. Det kan kroppen, min i hvert fald, godt huske, også et par dage efter!

Så alt i alt en rigtig god tur med nye vandforhold og oplevelser. Og til dem, der ikke kan lide fugtige hytter med klamme toiletter, de kan roligt tage med næste gang! Dejlig hytte, fine toiletter, tydeligvis pyntet med kvindehånd, og brusebad (dobbelt endda), god mad, godt selskab. Heller ikke her nogen undskyldninger!

Tak, vel roet og på gensyn.

 

(KM) Vi roede 44 km, og jeg tilslutter mig helt, hvad Dan har skrevet, herlig tur med dejlige mennesker til et fint sted.
Fra mig en særlig tak til Lone og Niels Jørgen, uden jer havde jeg aldrig fået den oplevelse.