Løbsberetninger/Resultater

Rotur i Rødvig

Allerførst en stor tak til Hedda for en rigtig dejlig dag, med fantastisk vejr - let brise og sol fra en næsten skyfri himmel - det kunne næsten ikke blive bedre.
 
Kl. 9.00 stod 8 Lindenborg roere klar ved bådehallen i Roklubben Stevn, hvor 2 gæve roere fra klubben var klar til at ro med, så vi havde en lokal kendte styrmand med i hver båd, de havde klargjort 2 4-åres både til os, og snart var vi afsted langs klinten.
 
Turen gik til Højerup gl. kirke, en 13 km. tur/retur, hvor det kunne ha' været rart at komme i land undervejs og strække benene, men den mulighed forelå ikke.
 
Undervejs fortalte de 2 lokalkendte styrmænd om hvad vi så, bl.a. Stevsfortet.
 
Da vi igen havde land under fødderne og bådene var gjort rene, stod den på kaffe og hyggesnak på kajen, og vi tog afsked med de 2 lokale.
 
Dernæst havde Hedda trylle en lækker frokost frem, som blev indtaget i hendes hyggelige sommerhus. Frokosten bestod af nyrøget laks fra et lokalt røgeri, kartoffelsalat, tomatsalat , brocoli og flutes, dertil en dejlig kølig hvidvin som Bendt havde doneret - tak for det! - det smagte alt samme fantastisk.
 
Ved 15 tiden var det tid til afsked og turen gik hjemad, efter en oplevelsesrig dag og hyggeligt samvær med gæve rokammerater.
 
Hans

 

Klik på billederne for større visning