Наши партнеры:
Nyheder - Kajak

Nyheder - Kajak

Vi har ikke (nødvendigvis) ”tabt sutten” – vi træner bare til IPP3 prøven.

Dansk Kano- og Kajakforbund har strammet op på håndhævelsen af reglerne for udstedelse af IPP2 beviser, så man fremover skal være opdateret med en række kurser, for at fungere som kajakinstruktør i klubberne under forbundet. Samtidig er der nogle kajakroere, der har plaget om at få lov at ro længere ture, og derfor gerne vil lære noget mere teknik og sikkerhed, end der kræves på IPP2 kurset.

Vores flittige instruktører Dan, Dorthe, Boye og Anders er heldigvis med på spøgen, og der blev afholdt et meget lærerigt IPP3-turkajak kursus d. 1-2/6 og 15-16/6, hvor instruktørerne deltog sammen med Bjarne, Anette, Anne-Marie, Jette, Helle, Claus, Niels Jørgen og Lone.

På IPP3 kurset er der krav om, at man skal kunne en række manøvrer, samt redning og bugsering i lidt mere vind end vi normalt ror kajak i. Prøven skal afholdes i åbent vand og vind på 5-8m/s. Det vil sige, det er nødvendigt at træne under forhold, og på steder, hvor det for tilskueren kan virke som om der ikke rigtig er tænkt over forholdene, inden man er roet ud.

Alle deltagere har trænet færdighederne under roligere forhold, og der er stor opmærksomhed på sikkerhed under træningen, og det nødvendige udstyr, herunder bugseringstov, er med. Man placerer typisk træningen i vindsiden, for at få bølger at træne i, og for at mindske risikoen for, at evt. tabt udstyr driver væk.

Der kan også være arrangementer, hvor man tager kajakker med til andre –lidt vildere- steder. Det sker dog kun i særlige anledninger, og efter aftale med kajakchefen.

Man skal altså ikke automatisk regne med at forholdene er OK, selvom der er nogen på vandet. Rutine og dagsform har stor betydning, ligesom det gør en meget stor forskel om man er alene eller flere af sted.

i prøver at få arrangeret en prøve i september for dem der bliver klar til det. Og vi kan jo allerede ønske Anders, Lone og Niels Jørgen tillykke med deres beståede IPP3-prøve!