Наши партнеры:
Uddannelse & kurser

Uddannelse & kurser

Kære kajakelev årgang 19 (men også tidligere)

Så starter kajaksæsonen 2020 lige om lidt.

Til dig og de andre vil der være genopfriskningsundervisning rettet mod IPP2 prøven. I skal ikke op igen.
Vi ror en tur hver gang, så der både kommer kilometer i loggen og undervisning undervejs.

Hver tirsdag i maj måned klar til roning kl 18:30, hjemme ca. kl 21:30 Der vil der være fokus på teknik

Løfte, håndtering, isætning, indstigning og udstigning af kajakken fra både bro og kyst
Ro fremad i en lige linje (roningen skal foregå jævnt og symmetrisk).
Ro baglæns i en lige linje med god orientering i roretningen.
Dreje kajakken 360 grader på stedet vha. kombination af rotag og skoddetag.
Sideforflytning vha. træktag – sidelænsroning. Godt at kunne, når der lægges til bro – eller man skal hen til en anden kajak på vandet.
Roning i 8‐taller (at manøvrere kajakken vha. roret).
Støttetag til begge sider (”klappe” på vandet).
Makkerredning: entring med assistance fra hjælper i kajak

Dette er et fortsætterhold, så der kommer formodentlig også andre ”garvede” roere med, og der forventes hurtigt genopfriskning af roteknik. Vi har efterfølgende hygge med inriggerne i klubhuset – hvis du har tid.
I juli måned kommer der flere teknikkurser af en aftens varighed, hvor der nørdes med styretag.


Søndag d. 10 maj kl. 17:00 -20:00 har klubben lejet Fløng-badet. Her kan du opfriske dine redningsøvelser i dejligt 26º varmt vand mod fjordens kolde ca. 12º

Vi ses.