Uddannelse & kurser

Uddannelse & kurser

Er du kajakelev fra sidste sæson?

Så starter den nye kajaksæsonen lige om lidt.

Du nåede ikke at blive frigivet i sidste sæson, men er godt på vej. Vi giver dig nu en mulighed for at tage et kort intensivt kursus til EPP2 og så være klar til at ro som ” ikke frigivet” sammen med dine andre klubkammerater hen over sommeren og derved opnå de 75 km, som du skal have for at blive frigivet med nøgle, så du selv kan tage ud iht. reglementet, når det passer dig.

Vi starter onsdag d. 22. april kl. 18:30 – 21:30 med et klubmøde, hvor vejr, bølger, længere rotur, egen formåen, sikkerhedsudstyr på kajakken, kuldeskader, førstehjælp, færdselsregler på vandet og klubbens reglement gennemgås.

Lørdag d. 25. april kl. 13:00 – 15:00 har vi lejet Maglegårdssvømmehal, hvor der først trænes rednings-øvelser, og, - når du er klar,-  aflægges prøve i selvredning og makkerredning. Hvis du ikke kan denne dag, ja så må prøven aflægges i fjorden☺

Onsdag d. 6. + 13. + 20. maj kl. 18:30 – 21:30

Vil der være undervisning fremadrettet mod EPP2 -prøven. Vi tager en personlig gennemgang den første undervisningsdag, hvor vi ser, hvilke øvelser du skal træne mere i. Vi bliver i nærområdet hver gang, så der vil ikke være distanceroning, kun opvarmning.

For at bestå EPP2-prøven skal du kunne:

  • Løfte, håndtering, isætning, indstigning og udstigning af kajakken fra både bro/ponton og kyst (skal foregå selvstændigt og sikkert).
  • Ro fremad i en lige linje over 200 meter (roningen skal foregå jævnt og symmetrisk).
  • Ro baglæns i en lige linje med god orientering i roretningen.
  • Dreje kajakken 360 grader på stedet vha. kombination af rotag og skoddetag.
  • Sideforflytning vha. træktag – sidelæns roning ca. 5 m.
  • Roning i 8‐taller (at manøvrere kajakken vha. roret).
  • Støttetag til begge sider (”klappe” på vandet).
  • Makkerredning: entring med assistance fra hjælper i kajak (Kan aflægges i svømmehal)
  • Selvredning 1 at svømme sikkert i land med kajakken og udstyr.
  • Selvredning 2 entring med assistance fra hjælper i vandet (Kan aflægges i svømmehal)

 

Lørdag d. 30. maj aflægges der EPP2-prøve. Klubben vil have et åbent hus-arrangement denne dag, og om aften afholder vi vores 90-års jubilæumsfest. Det ville da være dejligt at kunne ønske tillykke her.

Klubben prøver i år et anderledes skolingsforløb, da vi ikke har de samme muligheder som tidligere med vores instruktørkapacitet.

Vi ser helst, at du møder op hver gang, da kurset er intensivt.

Tilmelding til forløbet hos Boye og Lone på fællesmail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Mærk emnefeltet med: Kajakelev sidste sæson