Tips

Tips

SejlSikkert Alarm app: Ny app med tracking og nødalarm

SejlSikkertAlarmMed SejlSikkert Alarm app'en kan man slå alarm fra vandet med et enkelt klik på mobilen. Appen opgiver position via mobilens GPS, så redningsmandskabet ved præcis, hvor de skal sende hjælpen hen og derved spare tid på unødig eftersøgning.

Features:

  • Registrere din båd med foto og kendetegn
  • Tilknytte et antal nødkontaktpersoner fra din mobils adressebog
  • Slå alarm med en enkelt klik på mobilen
  • Tracke din rute, så redningsmandskabet kan spore din færden
  • Oprette en sejlplan med rute og ankomsttidspunkt
  • Sørge for, at dine pårørende får besked, hvis du ikke melder i appen, at din tur er godt afsluttet

SejlSikkert Alarm App er udviklet af TrygFonden i samarbejde med Søfartsstyrelsen, Søsportens Sikkerhedsråd og DMI.

Foruden at kunne tilkalde hjælp hurtigt, er der i appen en lang række andre funktioner tilgængelige. Man kan fx tracke sin sejlrute i forskellige tidsintervaller, hvis der eventuelt skal sættes en eftersøgning i gang, ligesom man kan lave en sejlplan med et tidspunkt for hvornår man forventer at vende tilbage til havn (land), og hvis man ikke reagere får ens pårørende besked via SMS og de kan efterfølgende slå alarm, hvis de ikke kan komme i kontakt med en.

Man kan også dele sin sejlrute med op til seks venner, så man kan følge hinanden og se hvem der ankommer hvornår.

På Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside, kan man læse meget mere om de mange funktioner i appen.

SejlSikkertiAlarmPhone

Download SejlSikkert Alarm gratis:

Download til iOS

Download til Android